Teknovation Logo






 

Tre Klee-stande i Herning

  • Den største af Brd. Klee-standene er centralt placeret i hal M på HI, og rummer blandt andet Bonfiglioli-gearmotorer, CeramicSpeed-lejeteknologi og øvrige åbne og lukkede transmissionselementer.

11. september 2025, kl. 15:24 

I lighed med de senere år, så er Brd. Klee A/S repræsenteret med tre stande, når det går løs med årets industrimesse i Herning 30. september til 2. oktober. Dels en med betjeningsdele i hal J, dels en med egenprdodukter i KLEEline samt en stor med transmissionsteknik i fokus, begge i hal M.


Brd. Klee meddeler, at man som udstiller er at finde på tre stande, der hver dækker områder som betjeningsdele og gasfjedre (hal J), gear, transmissionsdele og lineærteknik (hal M) og Klee-produkter inden for motorer, omformere, ringkammerblæsere, aktuatorer og pumper (ligeledes i hal M).

I hal J finder man teknologi fra primært Elesa+Ganter-programmet, men også de aktuelle ABA-spændebånd fra Norma Group, som omfatter typer som ABA Original, der er med høj spændekraft og brudstyrke, ABA Nova, som er et mere alsidigt spændebånd og ABA Mini, der er holdbare løsninger til hurtig og sikker fastspænding, fremhæver Brd. Klee.

På en stand med egenprodukter i fokus finder man den netop lancerede KLEEdrive TSSN-motor, der er udført i rustfast stål AISI 316L til fødevare-produktion og medicinalindustri samt andre applikationer, som kræver ekstrem rengøring og hyppig nedvaskning.

I modsætning til standardmotorerne har TSSN-serien ikke kølevinger, overfladen er fuldstændig rustbestandig og uden maling.

Og centralt i hal M er så hovedstanden på HI-messen, hvor Brd. Klee primært er til stede med transmissionsløsninger, og herunder Bonfiglioli-gearmotorer, CeramicSpeed-lejeteknologi og øvrige åbne og lukkede transmissionselementer i programmet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik