
26. september 2025, kl. 09:32
GTS-direktør Mette Fjord Sørensen finder, at der er brug for at investere midlerne i den fortsat voksende forskningsreserve mere strategisk.
Forskningsreserven er vokset til et historisk højt niveau på 6 milliarder kroner. Derfor er der brug for at investere midlerne mere strategisk, mener direktør i GTS-foreningen Mette Fjord Sørensen:
"Forskningsreserven udgør en stadigt større andel af de samlede investeringer i forskning og innovation. Årlige bevillinger kan blive lidt af en rodebutik, hvor investeringer i sidste ende ikke giver nok retur. Derfor har vi brug for et strategisk skift fra årlige til langsigtede investeringer," fastslår Mette Fjord Sørensen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Med en stigende global konkurrence fra USA og Kina skal Danmark op i gear, så vi kan rykke fra feltet og komme i den globale superliga, når det handler om at omsætte forskning til innovation.
Ud over et langt lys på forskningsinvesteringerne, anbefaler GTS, at der satses yderligere på kritiske teknologier. 1 milliarder pr. år i ti år til blandt andet kvanteteknologi, kunstig intelligens, AI grønne teknologier og avancerede materialer
Styrkelse af bindeleddet mellem forskning og erhverv, kræver også mere indsats, og GTS foreslår 150 millioner til tre-årigt pilotprojekt, hvor GTS køber forskning fra universiteter baseret på erhvervslivets reelle behov.
Endeligt peges der på 200 millioner om året frem til 2035 til flere test- og demonstrationsfaciliteter. 200 millioner pr. år frem til 2035 bør gå til testfaciliteter baseret på roadmappen for grønne testfaciliteter.