Teknovation Logo



 

Fortsat innovation sikrer Engel stærk position

  • Engel-CEO Stefan Engleder glæder sig over, at producenten vinder markedsandele p.t., i et ellers stagneret nærmarked. Ordene falder i forbindelse med den aktuelle 80-årsjubiæumsfejring for koncernen, som markeredes på K 2025-messen i Düsseldorf torsdag aften.

13. oktober 2025, kl. 07:14 

I forbindelse med den fortsat igangværende K 2025-messe, der løber til og med 15. oktober i Düsseldorf viser østrigske Engel en fortsat innovativ produktpalette frem, der sikrer plastsprøjtestøbemaskin-producenten en fortsat stærk europæiske position.


På den igangværende K-messe har Engel markeret sit aktuelle 80-årsjubilæum, og CEO Stefan Engleder har i den forbindelse set tilbage på udviklingen siden opstarten, og ikke mindst på de mange partnerskaber mellem ligeværdige parter, som man også har bygget den nuværende koncern op omkring:

"På K, verdens største messe for plastsprøjtestøbeløsninger, vil vi demonstrere, hvordan virksomheden lever op til partnerskabernes fortsat øgede krav. Det gør vi med konkrete løsninger til reelle markedskrav. For os er K nemlig mere end blot en produktudstilling. "Det er et sted for ægte udveksling, for feedback og fremadrettede perspektiver," fastslår Stefan Engleder.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det er således virksomhedens innovation, som skaber resultater for Engel, som p.t. generelt oplever, at der i Europa er afdæmpet investeringslyst, især i de tysktalende lande, mens man i eksempelvis Italien oplever, at statslige incitamenter specifikt fremmer investeringer.

Efterspørgslen er primært efter løsninger, der leverer effektivitetsgevinster på kort sigt – mellem- og lang sigt iværksættes sjældnere. I Mellemøsten og dele af Afrika er miljøet stabilt, og global befolkningstilvækst og stigende industrialisering medvirker til en konstant efterspørgsel, fremhæver Engel, som således har været i stand til at vinde markedsandele, især inden for medicoteknologi og -emballage.

Kombinationen af ​​elektriske maskinplatforme og blandt andet skalerbare, komplette løsninger med høj tilgængelighed – især til standardapplikationer - understøttet af en global salgs- og serviceorganisation, er andre væsentlige bidragsydere.

Udviklingen i Asien forbliver generelt stabil. Mens antallet af solgte maskiner er i overensstemmelse med forventningerne, fører prisfald og øget efterspørgsel efter omkostningsoptimerede løsninger til en lavere gennemsnitlig omsætning.

Wintec-porteføljen vinder her stadig større betydning. Korte leveringstider og økonomisk skalerbare end-to-end-løsninger er således afgørende, og hertil er vækst i applikationer inden for logistiksektore, såvel som inden for medico-teknologi og -emballage. Væksten fortsætter i Sydøstasien, mens Oceanien er under pres fra stigende konkurrence fra Kina.

Og alt sammen afspejles det så også på standen i Düsseldorf i disse dage, hvor der blandt andet vises en netop lanceret Victory Electric sammen med ni andre udstillingsmaskiner med spændende teknologier i hal 15 hos Engel, og hertil også blandt andet Engels Inject 4.0 og det udvidede digitale assistentsystem iQ weight control plus, fremhæver Engel, og påpeger, at messen er åben dagligt 10 til 18.30 til og med onsdag den 15. oktober. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik