
13. oktober 2025, kl. 12:32
Refurbed og Fraunhofer Austria har indsamlet data på hvad der er i gemmerne af udtjente Smartphones, som indeholder genanvendelige materialer såsom kobolt, guld, wolfram og magnesium. I Danmark er gennemsnittet 1,51 Smartphone per person.
Refurbed, der primært gør sig på de tysk-talende markeder, men også er direkte til stede i Danmark, har offentliggjort tal for hvad der er i skufferne hos danskerne af udtjente Smartphones. Og det er ikke i småtingsafdelingen, viser analysen, som er udfærdiget af Refurbed i samarbejde med Fraunhofer Austria.
Alene i Københavnsområdet er der 2,17 millioner genanvendelige enheder, indeholdende genanvendelige materialer såsom kobolt, guld, wolfram og magnesium med mere.
Derfor er Refurbed i Danmark nu gået sammen med Elretur i Taastrup, der håndterer over 80 procent af alt elektronikaffald fra danske genbrugspladser og sørger for, at værdifulde materialer fra gamle enheder ikke går tabt, men får liv i nye produkter:
“Det er vigtigt, at vi ser potentialet både på byniveauog pr. borger. Hver Smartphone, der genanvendes, bidrager til at reducere CO2,skåne miljøet og spare på værdifulde råstoffer,” siger Kilian Kaminski, der er medstifter af Refurbed.
Han understreger, at det ikke kun er en økonomiskgevinst, men også en miljøindsats:
“Hvis flere borgere sender deres gamle telefoner tilbage i kredsløbet, kan vi udnytte værdifulderåstoffer, reducere behovet for minedrift og samtidig minimere elektroniskaffald. Selv små handlinger gør en stor forskel,” siger Kilian Kaminski.
De indsamlede data viser således, at udtjente Smartphones i danskernes skuffer udgør cirka 9 millioner gamle enheder, hvilket ved genanvendelse er 74,4 tons kobolt, 6,1 tons tin, 1,83 tons magnesium, 122 kilogram guld, 61 kilogram Wolfram og 18,3 kilogram palladium.
