Teknovation Logo




 

Fremgang i beskæftigelsen for 20. måned i træk

  • I august var der 3.064.000 personer i et lønmodtagerjob, viser foreløbige beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik, der er korrigeret for normale sæsonudsving. (Kilde: www.statistikbanken.dk/lbesk03)

21. oktober 2025, kl. 09:22 

Danmarks Statistik har udsendt opgørelsen af beskæftigede lønmodtagere for august, der blev 20. måned i træk med opadgående kurve, og dermed endnu engang slog rekord.


Lønmodtagerbeskæftigelsen steg til nye rekordhøjder i august, hvor 3.600 flere personer, svarende til en stigning på 0,1 procent, var i lønmodtagerjob, oplyser Danmarks Statistik.

I august havde således 3.064.000 personer et lønmodtagerjob. I sektoren virksomheder og organisationer, som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 2.300 personer højere end i juli. I sektoren offentlig forvaltning og service steg antallet af lønmodtagere i august med 1.300 personer.

I både det private og det offentlige er det en stigning i forhold til måneden før på 0,1 procent.

Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik