Teknovation Logo



 

Næste generation lejestål til flymotorer

  • Ifølge SKF muliggør ARCTIC15-legeringen hurtigere udviklingscyklusser og understøtter industriens bæredygtighedsmål for fremtiden.

6. november 2025, kl. 20:54 

SKF er på banen med et lejestål, der er udviklet til at muliggøre den næste generation af flymotorteknologi.


Svenske SKF har udviklet det, virksomheden betegner som et innovativt temperaturbestandigt, korrosionstolerant stål til flymotorlejer kaldet Arctic15.

Lejeproducentens kunder er i gang med at udvikle motorer, der har til formål at reducere brændstofforbruget med 20 til 25 procent, og det frembragte lejestål skal understøtte dette arbejde.

Ifølge Director of Aerospace Business Unit hos SKF Gregory A Zimmerman bør ARCTIC15-legeringen betegnes som et banebrydende materiale, der muliggør mindre, mere kompakte lejeløsninger, som kan håndtere større belastninger, hvilket åbner op for nye flymotorarkitekturer og øger effektiviteten gennem hele livscyklussen, med reparerbarhed som en vigtig drivkraft.

Han uddyber, at for opnå de ønskede ydelsesforbedring er det første skridt at erstatte stålrullelejer med keramiske rullelejer. Det andet skridt er at kombinere keramiske rullelejer med et avanceret lejestål til flymotorer, der har en højere belastnings- og temperaturkapacitet end eksisterende stål. Disse særlige egenskaber åbner døren for nye motorarkitekturer med forbedret effektivitet.

SKF har valgt at dele patentet gennem virksomhedens nyligt lancerede Patent Bay-platform, og en demonstration af en motor med brug af lejestålet (på landjorden) vil blive udført i begyndelsen af 2026 som en del af producentens Technology Readiness Levels-innitiativ med en af aerospacebranchens førende producenter af originale flymotorer, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik