Teknovation Logo



 

Eksporten steg i september

  • Den øgede eksport slår også igennem i betalingsbalanceoverskuddet, som i september er opgjort til 38,4 milliarder. (Kilde: www.statistikbanken.dk/bbm)

10. november 2025, kl. 09:48 

I september steg den samlede eksport af varer og tjenester med 3,4 procent til 181,7 milliarder kroner, oplyser Danmarks Statistik. Den samlede import faldt samtidig 1,1 procent til 148,2 milliarder, og betalingsbalancen er dermed i plus med 38,4 milliarder, hvilket er 9,2 milliarder højere end i august.


Danmarks Statistik har mandag offentliggjort betalingsbalance og udenrigshandel i september, hvor eksporten af varer og tjenester øgedes med 3,4 procent til 181,7 milliarder kroner i forhold til måneden før, og den samlede import samtidig faldt 1,1 procent til 148,2 milliarder, så betalingsbalancen er i plus med 38,4 milliarder, hvilket er en stigning på 9,2 milliarder i forhold til august.

Ser man på udviklingen over de seneste tre måneder er den samlede eksport steget med 4,0 procent mens importen er faldet med 0,8 procent, viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving, fremhæver Danmarks Statistik.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


I september var den samlede eksport til USA på 31,8 milliarder, hvilket er 2,9 milliarder højere end i august. Eksporten af varer steg med 3,0 milliarder til 22,9 milliarder, mens eksporten af tjenester var på 8,9 milliarder, og dermed næsten uændret.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er samtidig opjusteret med 3,3 milliarder for januar til august, i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne, oplyser Danmarks Statistik.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik