Teknovation Logo



 

Fond vil frigøre Danmarks automatiseringspotentiale

  • Odense Robotics administrerer fonden, oplyser CEO Søren Elmer Kristensen, Odense Robotics,

19. november 2025, kl. 11:14 

Odense Robotics er administrator af en fond under Klyngeprogrammet 2025 til 2028, og opfordrer robot-, øvrige automations- og dronevirksomheder til her at søge finansiering til innovationssamarbejder, der kan bidrage til at frigøre Danmarks automatiseringspotentiale.


En innovationsfond til robot-, automations- og dronevirksomheder er nu åben for ansøgninger, oplyser Odense Robotics i en aktuel orientering. Odense Robotics skal administrere fonden, som er blevet til med støtte fra Virksomhedsudvikling Danmark, og skal operere under Klyngeprogrammet 2025 til 2028.

Det er fondens formål er at støtte innovationsparate SMV'er inden for robot-, automations- og droneøkosystemerne, der sigter mod at udvikle løsninger med kommercielt potentiale – løsninger, der både kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne og bidrage til øget automatisering på tværs af bredere dele af branchen.

"Vi ved, at mange virksomheder har stærke idéer, der bare mangler et sidste skub for at blive markedsrelevante produkter," siger CEO Søren Elmer Kristensen, Odense Robotics, og fortsætter:

"Denne fond er netop designet til at give det skub – gennem vejledning, finansiering og samarbejde, der bringer innovation tættere på markedet – og vi er glade for at kunne bidrage til det inden for økosystemet".

For at gøre processen så gnidningsfri som muligt tilbyder Odense Robotics professionel projektfacilitering gennem netværkets Project Guide-service, der yder support gennem hele projektprocessen, fremhæves det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik