
20. november 2025, kl. 10:48
Står man med en god idé, men ikke med lysten til at starte en virksomhed med alt hvad det indebærer, så kan løsningen være at sælge sin idé på licensaftaler, fremhæver Opfinderrådgivningen ved Teknologisk Institut.
Ved Teknologisk Institut i Høje Taastrup finder man også Opfinderrådgivningen, og de er aktuelt fremme med idéen om at et forretningspotentiale godt kan realiseres, uden at man enten sælger idéen eller man skal skabe en virksomhed, etablere CVR-nummer og bankkonto med meget mere.
Mellemtingen, den trejdje mulighed, er at gå efter en licensaftale.
I Opfinderrådgivningen er det ikke usædvanligt at møde professionelle i erhvervsfremmesystemet eller banker, som ikke helt er klar over, hvordan de fungerer, eller hvad fordelene ved den ene, anden eller tredje mulighed er, påpeger konsulent Jesper Wille, Teknologisk Institut.
Det har også noget at gøre med en generel til at måle Danmark som iværksætter-nation på antallet af nye CVR-numre.
Der er to primære grunde til, at licensaftalen kan kaldes en mellemting mellem at sælge sin idé og selv starte virksomhed.
For det første beholder man sine rettigheder. Aftalen betyder i al sin enkelhed, at en virksomhed ”lejer” retten til at producere og sælge varen – retten tilhører altså stadig ophavspersonen, og går tilbage til dem når aftalen udløber eller opsiges.
For det andet behøver man ikke at have en virksomhed for at indgå den. Virksomheder kan godt bruge dem; det er ofte tilfældet i designverden, som omtalt tidligere, men en privatperson kan også gøre det.
På den måde kan man faktisk sætte noget i værk og tjene penge på sin ide, uden at have et CVR-nummer, lave momsregnskab og alt det andet, der der ellers normalt følger med at være iværksætter. Samtidig får erhvervslivet og samfundet glæde af alle de gode idéer, som ellers ikke ville blive realiseret. Det er faktisk en ægte win-/win-situation, fremhæver Jesper Wille.
