
21. november 2025, kl. 14:08
Hiwin introducerer en CV-akse, der er specielt udviklet til vertikale anvendelser, og herunder også højhastighedsapplikationer. CV-aksen kombinerer således dynamik i et kompakt design med præcision, fremhæver producenten.
En CV-akse specielt designet til vertikale anvendelse er aktuelt føjet til programmet fra Hiwin.
Aksen fungerer med et integreret direkte drev i form af en linearmotor, der ikke kræver mekaniske transmissionselementer. Det eliminerer friktion, slør og slid, oog resultatet er en holdbar akse med høj positioneringsnøjagtighed og lave vedligeholdsomkostninger, fremhæver Hiwin.
I udviklingsarbejdet er der lagt vægt på at skabe en kombination af kompakt design, lav egenvægt og dynamik, og de øvrige lineære systemer fra Hiwin, er også CV-aksen opbygget modulært. Den kan både betjenes enkeltstående og integreres i flerdimensionelle systemer.
Afhængigt af anvendelsen er der forskellige encoder-systemer, energiforsyninger og pneumatiske fastspændinger til rådighed. Dermed kan akserne tilpasses nøjagtigt til kravene inden for områderne maskinbygning, robotteknologi og automatiseringsteknik.
Interesserede kan i den kommende uge opleve CV-aksen live på SPS 2025 i Messe Nürnberg, 25. til 27. november, hvor producenten er på plads i hal 4, hvor man også præsenterer andre aktuelle produkt-highlights såsom elektrisk aktuator og hele lineærakseporteføljen, fremhæver Hiwin.
