
25. november 2025, kl. 16:14
Den aktuelle trusselsvurdering fra Styrelsen for Samfundssikkerhed viser, at truslen om cyberangreb er høj og under konstant udvikling, påpeger DI Digital-branchedirektør Andreas Holbak Espersen.
Cyberkriminelle opererer i dag på et velfungerende globalt marked, hvor flere løsninger, metoder og mål bliver delt og solgt på få minutter. Det tempo skal Danmark som samfund matche, ligesom landet bør have en praktisk platform for effektiv deling af trusselsinformation mellem myndigheder og erhvervsliv, som sikrer, at informationen deles hurtigt og kommer alle parter til gavn, mener D Digital-branchedirektør Andreas Holbak Espersen:
"Det er en af de mest effektive måder at styrke vores nationale modstandsdygtighed – og derfor også én af DI’s hovedprioriteter i den nationale cyberstrategi, som skal forhandles meget snart," siger Andreas Holbak Espersen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Truslen står ikkd stille. Set med DI Digtals øjne betyder det, at både erhvervsliv og myndigheder skal skærpe indsatsen og rykke tættere sammen i beskyttelsen af den kritiske infrastruktur såvel som de små og mellemstore virksomheder, som står svagest over for truslerne i dag, siger Andreas Holbak Espersen.
DI foreslår i et cyberpolitisk udspil 11 konkrete forslag til styrkelsen af Danmarks samlede beskyttelse mod cyberangreb, herunder styrket deling af trusselsinformation, flere fælles cyberberedskabsøvelser og en samlet indsats for SMV’ernes cybersikkerhed.
