
1. december 2025, kl. 14:06
Elektriker-fagtalentet Malthe Naundrup Nielsen er en af de EuroSkills 2025-deltagere, som DR fulgte tæt under konkurrencerne i Herning tilbage i september i TV-serien “Hænder af guld”, som får premiere onsdag den 3. december på DR1.
Malthe Naundrup Nielsen, der som elektrikerlærling ved Bravida, og med skoleforløb på uddannelsen ved Roskilde Tekniske Skole, vandt DM i Skills i 2024, var en del af det Skills-landshold, som Danmark deltog med ved EuroSkills 2025, som afvikledes for første gang i Danmark, i MCH-Messecenter Herning, tilbage i starten af september. Malthe Naundrup Nielsen repræsenterede her Danmark i Industrie 4.0-konkurrencen.
Og så er han en af de i alt fire danske Skills-landsholds-deltagere, som DR har fulgt i forbindelse med optakten til EuroSkills 2025 og siden konkurrencedagene i Herning, og er således en af hovedpersonerne i den TV-serie, som får premiere på onsdag på DR1, og har titlen: “Hænder af guld".
TV-serien er i tre afsnit, og de fire unge fagatleter er blomsterdekoratør Louise Søltoft Pedersen, der også blev guldvinder ved EuroSkills Herning 2025, flisemurer Tjalfe Kaster Mortensen, social- og sundhedsassistent Kaja Lorenzen, samt altså Malthe Naundrup Nielsen.
Ved EuroSkills 2025 vandt landsholdet hele 27 medaljer – heraf 1 guld, 6 sølv, 6 bronze samt 14 Medallions for Excellence. Med samlet 43 fagatleter fordelt på 34 konkurrencer var det samtidig det største danske Skillslandshold til dato.
