Teknovation Logo



 

Dansk Metal: God EU-aftale om regelforenkling

  • Forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal, hilser EU-aftalen om regelforenkling velkommen.

9. december 2025, kl. 09:36 

Dansk Metal hilser Omnibus-aftalen i EU velkommen. Aftalen forenkler kravene til blandt andet bæredygtighedsrapportering til gavn for konkurrenceevnen i Danmark og Europa.


“Det her er godt nyt for Danmark og for danske arbejdspladser. Vi har en ambition om, at Danmark og Europa skal være førende i at skabe gode arbejdspladser – ikke i at skabe mest muligt bureaukrati. Selvom det generelt går godt i Danmark, får vi brug for at ruste Europa endnu mere i konkurrencen med Kina og USA,” lyder det tirsdag fra Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen.

Alene i Danmark forventer man, at aftalen vil reducere de administrative byrder med flere milliarder kroner om året. Aftalen betyder, at markant færre virksomheder bliver omfattet, end der tidligere var lagt op til.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Det er positivt, at det danske EU-formandskab har haft fokus på at nedbringe størrelsen på regelbunkerne. For os i Dansk Metal er det naturligvis fortsat afgørende, at vi bevarer regler, der beskytter vores medlemmer ude på arbejdspladserne i Produktionsdanmark. Derfor er det vigtigt, at politikerne i Danmark og EU vælger deres fremtidige kampe med omhu, når det gælder om at fjerne regler," fastslår Claus Jensen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik