Teknovation Logo



 

SKF fortsætter industrivæksten

  • I løbet af 2025 navigerede SKF gennem vedvarende svage markedsforhold og geopolitisk usikkerhed, herunder toldrelaterede påvirkninger. Samtidigt fortsatte processen med at udskille Automotive-forretningen. For hele året leveredes en robust justeret driftsmargin på 12,7 procent. Marginen for Industrial-forretningen blev forbedret, mens marginen for Automotive var relativt uændret i forhold til året før på trods af et svagt marked og ugunstige valutaeffekter, konstater det.

30. januar 2026, kl. 14:58 

Svenske SKF fortsætter med at vækste i virksomhedens Industrial Business-segment, hvilket dog modsvares af en negativ udvikling i Automotive-segmentet. Den samlede vækst i virksomhedens fjerde kvartal-regnskab forblev neutral med et lidt mere positivt syn på Q1 2026.


Drevet af organisk salgsvækst inden for industrien, men modsvaret af negativ efterspørgsel på markedet for automobilbilindustrien, landede salget hos SKF i fjerde kvartal på det, der svarer til 15,5 milliarder danske kroner

Dette er lig en samlet neutral organisk vækst, der var positivt påvirket af firmaets Industrial Business-segment, men modsvaredes af en negativ udvikling i Automotive-segmentet.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”I 4. kvartal og for hele året 2025 er jeg glad for at kunne konkludere, at vi har leveret et solidt resultat med en forbedret justeret driftsmargin i forhold til året før, trods udfordrende markeder. Ved at gennemføre vores strategi lægger vi grundlaget for langsigtet værdiskabelse," udtaler SKF CEO og præsident Rickard Gustafson.

Om det organiske salg i Industrial Business-segmentet uddyber han, at salget steg i relation til aerospace og brugen af magnetiske lejer i Europa, samt at toldrelaterede prisstigninger i Amerika bidrog positivt.

I Asien var den solide organiske vækst i Kina delvist drevet af en stærk afslutning på det industrielle distribution mod årets udgang, mens den volumenbaserede vækst i Indien fortsatte.

Om udviklingen i første kvartal 2026 vurderer CEO'en, at markedets efterspørgsel vil forblive på samme niveau som i fjerde kvartal.

Af den grund er forventningen, at det organiske salg vil styrkes en smule i forhold til sidste år, understøttet af mere gunstige sammenligningstal, konstater han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik