
3. marts 2026, kl. 13:22
Fremadrettet ejes LASR i Horsens 50/50 af Andreas Juliussen og stifter Uffe Lauge Jensen. Ændringen sker i en periode med vækst, flere patenter og ambitioner om yderligere ekspansion.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
"Jeg kendte ikke branchen på forhånd, men jeg kunne mærke, at der var noget spændende i det. Sammen med Uffe Lauge Jensen kunne jeg se, at der var gode muligheder – både for virksomheden og for min egen udvikling,” siger Andreas Juliussen, om hans aktuelt udvidede engagement.
“Vi arbejder godt sammen, og det er tydeligt at mærke, at vi begge vil det bedste for virksomheden. Det handler ikke om, hvem der får den bedste idé, men om at finde den idé, der gavner LASR mest,” siger Uffe Lauge Jensen.
Arbejdsopgaverne er forskellige, men de to partnere supplerer hinanden i hverdagen. Andreas Juliussen tager sig primært af den administrative del, mens Uffe Lauge Jensen har udviklingen af forretningen i fokus. Beslutningerne træffes i fællesskab, og de forskellige perspektiver styrker ofte løsningerne, fremhæver partnerne.
