Teknovation Logo




 

AI forbedrer lasersvejsning markant

  • Med AI som værktøj har Schaeffler og ElringKlinger, ifølge Trumpf, forbedret deres svejseprocesser væsentligt. Dette kke bare ved at øge hastigheden, men også gennem at sikre højere kvalitet, fleksibilitet og reproducerbarhed i en branchen, hvor præcision og pålidelighed er afgørende for succesen med elektriske køretøjer, konstateres det.

13. marts 2026, kl. 14:48 

En AI-løsning fra tyske Trumpf optimerer nu lasersvejsning hos ElringKlinger og Schaeffler. Svejseprocesser er blevet hurtigere, mere præcise og uden fejl, fremhæver parterne.


Automobilindustrileverandørerne Schaeffler og ElringKlinger har sat kunstig intelligens (AI) i spidsen for at accelerere komplekse punktsvejsningsopgaver inden for produktion af elektriske køretøjer.

Nærmere bestemt er der tale om Trumpf-løsningen EasyModel AI.

Ved hjælp af systemet VisionLine Detect optager ElringKlinger i dag træningsbilleder af komponenter, markerer relevante områder og uploader dem til AI-skyen.

Efter blot få billeder kan AI-modellen præcist filtrere relevante områder, binarisere dem (komponenten vises hvid, omgivelserne sorte) og pålideligt detektere komponentens kanter – selv ved korte cykustider.

Resultatet er, ifølge producenten, markant øget effektivitet i detektionen af svejsepunkter, der ikke længere tager ikke dage, men timer, for at opnå gode resultater.

Hos Schaeffler anvendes systemet nu til at fremskynde udvikling af nye processer og øge produktionskapaciteten.

Blandt andet arbejdes der med avanceret lasersvejsning af kobber til el-motorers statorviklinger, hvor selv små afvigelser i komponenternes position – såsom højdeforskelle, laterale forskydninger eller gabdannelser – kan påvirke svejsekvaliteten.

Traditionelle detektionssystemer, der anvender gråtonebilleder, har svært ved at håndtere variationer. AI-filtret har vist sig at være langt mere præcist og pålideligt til at bestemme svejsepositionen – selv ved skiftende komponentegenskaber og omgivelsesforhold, påpeges det.

Komponentdetektionen er forbedret betydeligt, hvilket afspejles i et første-gangs-udbytte på over 99 procent. Systemet kan desuden statistisk analysere data, så kun værdier med signifikante afvigelser behøver genmærkes – hvilket sparer værdifuld udviklingstid, konstateres det.

Hvor ElringKlinger har udrullet løsningen til yderligere to produktionssteder ud over deres anlæg for fremtidsteknologier i Neuffen, så har Schaeffler, ifølge Trumpf, implementeret de i hele den globale produktion.

Trumpf repræsenteres herhjemme af AVN Pladeteknik A/S, Brøndby.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik