Teknovation Logo
robot

 
  • Konferencen er, ifølge arrangørerne, for alle, der interesserer sig for AM-teknologiens udvikling og indflydelse, og som ønsker at blive klogere, inspireret og netværke. Med spændende talere og den store AM-udstilling er konferencen et forum for udveksling af viden og erfaring og en unik mulighed for at lade kreative aktører præsentere deres kvalificerede bud på den nyeste teknologi, trends og udvikling samt AM-industriens fremtid.

16. juni 2022, kl. 14:36 

AM Summit 7. september udfordrer gængse produktionsmetoder

Årets udgave af Dansk AM Hub-konferencen AM Summit 7. september i København står i produktionens tegn. Eventet vil nærmere bestemt gå i dybden med, hvordan 3D-print kan hjælpe industrien med at fremstille mere bære- og konkurrencedygtigt, såvel som skabe cirkulære forretningsmodeller og mere robuste forsyningskæder, fremhæver arrangørerne fra Dansk AM Hub.


Når konferencen AM Summit 2022 løber af stablen tirsdag den 7. september i TAP1-hallerne på Amager i København vil en lang række talere gå på scenen og giver deres bud på, hvad fremtidens produktion vil bringe.

Ikke mindst vil førende aktører på AM-området, der allerede arbejder med 3D-print fortæller, hvordan interesserede kommer i gang med teknologien, fremhæver arangørene fra Dansk AM Hub.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Blandt andet vil repræsentanter fra Boeing fortælle om, havd 3D-print bringer ind i flyindustrien, virksomheden CELLINK vil fortælle om deres arbeje med bioprint i form af 3D-print af levende væv til produktion af knogler og levende væv, og så vil Create it REAL fra Nordjylland berette om produktionen af indlægssåler i en cirkulær forretningsmodel.

Herudover vil deltagerne blive inspireret af en paneldebat med blandt andre tidligere minister og EU-kommissær, Connie Hedegaard, der handler om, hvordan samfundet kan udnytte aktuelt teknologi til at virkeliggøre ambitionen om at gøre Danmark til det 'grønneste' produktionsland i verden.

På dagen vil der også være underholdning med Guns N’ Roses-coverbandet GNR-Jam, der vil spille på en elguitar, som er udviklet og 3D-printet af genanvendt savsmuld, fremhæves det.

For at få plads til yderligere et inspirationslag vil programmet byde på flere breakout-sessions end tidligere år, der adresserer AM-teknologiens udvikling inden for seks temaer:

Nye materialer til mere bæredygtig produktion, hvordan 3D-print udfordrer forskellige produktionsindustrier, kønsdiversitet i industrien, bæredygtigt byggeri, udviklingen i vores sundhedssektor samt en session med nogle af Danmarks ledende eksperter på området, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik