28. november 2022, kl. 17:26
Tyske Grob lancerer 3D-metalprinteren GMP300, der kommer med Liquid Metal Printing-teknologi
Med GMP300 er der tale om en pålidelig, produktiv og omkostningseffektiv 3D-metalprinter, der byder på maksimal produktionsfleksibilitet, fremhæver Grob.
Liquid Metal Printing-teknologien, LMP, muliggør nærmere bestemt sikker produktion af near-net-shape komponenter.
Byggevolumen er 300x300x300 millimeter og LMP-processen sker i et gasfyldt kammer, hvor metalmaterialet tilføres som tråd og ved en temperatur op til 650 grader.
Den benyttede styring er af fabrikatet Beckhoff TwinCat, og præcisionen er højere end ved eksempelvis DED-processer, påpeges det.
En lang række materialer er tilgængelige herunder aluminium, og eftersom at LMP-processen er at betegne som en mikrostøbeproces (og ikke en svejseproces), er der termisk vridning af materiale reduceret til et minimum.
Endvidere giver teknologien mulighed for produktion med ikke-svejsbare legeringer.
CNC-maskiner fra Grob repræsenteres i Danmark af CNC Force ApS i Juelsminde.