6. maj 2024, kl. 09:32
Tibnor A/S meddeler, at det bliver Emma Mattisson som 1. juli overtager roret i stålvirksomheden efter Søren Plinussen, som forlader jobbet som administrerende direktør for at gå på pension.
Tibnor står foran et skifte på chefposten, når den nuværende administrerende direktør Søren Pliniussen går på pension. Pr 1. juli bliver det 39-årige Emma Mattisson, som kan sætte sig for bordenden af stålkoncernens danske selskab, som i dag har cirka 120 medarbejdere fordelt på fem kontorer og et stort distributionscenter i Taulov.
I Emma Mattissons kommende rolle bliver det hendes opgave at udbygge Tibnors position som en moderne og innovativ stålgrossist, fremhæver hun.
Søren Pliniussen går på pension efter 50 år i stålindustrien, hvor han har sat sit aftryk på Tibnor og branchen. Derfor er det også nostalgisk at skulle udskifte tilværelsen fra udgangen af juni:
Jeg kom i lære i 1974 og har været i stålbranchen lige siden, og derfor bliver det uden tvivl en omvæltning ikke at skulle møde ind på kontoret – og ikke skulle tænke på stål hver dag. Men jeg er utroligt stolt af at have været en aktiv del af Tibnors vækstrejse, hvor vi blandt andet har arbejdet målrettet mod at blive den førende ståldistributør i Danmark. Nu ser jeg frem til at følge Tibnor på afstand og nyde tilværelsen som pensionist," lyder det fra Søren Pliniussen, forud for pensioneringen, og videregivelsen af depepchen som øverste chef i Danmark til Emma Mattisson, som dermed bliver den første kvinde, som skal stå i spidsen for en virksomhed i den danske stålbranche.