Øget produktivitet er den dominerende overskrift for Chiron Groups deltagelse ved EMO 2019, der holdes 16. til 21. september i Hannover. Ud over maskinlanceringer præsenteres også en række softwareløsninger, der skal løfte kunderne, fastslår den sydtyske maskinproducent.
Tyske Chiron Group, der ud over Chiron-maskinerne også omfatter Stama Werkzeugsmaschinen, ser frem til at vise de seneste maskiner i produktprogrammet frem på EMO 2019, der holdes 16. til 21. september i Hannover.
Det gælder blandt andet et DZ25-center, med ekstra god adgang i kraft af større døre til maskinrummet såvel som i siden for automatisering, teaser den sydtyske producent i sin invitation til at komme forbi standen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ud over en række maskiner fra produktprogrammet så vil standen i år også omfatte en række softwareløsninger, som vises i praksis, så brugerne kan få et indblik i hvordan digitalisering kan øge produktiviteten yderligere,, fremhæver producentens ansvarlige dr. Claus Eppler.
Eksempelvis demonstreres SmartLine-programmet, der knyttes direkte til CNC-styringen, ligesom Chiron på standen vil demonstrere andre løsninger på softwaresiden som Data1line, RemoteLine, ConditionLine, ProcessLine, ProtectLine og Touchline.
Løsningerne hænger også godt sammen med den tyske fabrikantforening VDW´s Umati-initativ, som Chiron Group således også er en del af, understreger dr. Eppler.
Fra den danske forhandler, er der også repræsentation på standen, oplyser salgsingeniør Rasmus Carlsen, Flextek A/S.