Teknovation Logo
robot

 
  • Maskinfabrikken Esko i Støvring har via Flextek fået leveret et avanceret Okuma CNC-maskine, der her betragtes af direktør Søren Esko Nielsen og Michael Konrup Havsager, Flextek (til venstre).

8. december 2019, kl. 12:28 

Maskinkøb flyttede fabrikken

teknovationNr. 18 - 2019  Efter mange år i Aalborg er Maskinfabrikken Esko flyttet til Støvring i større og bedre lokaliteter som følge af købet af en Okuma Multus U4000 CNC-maskine via Flextek.


Siden november har produktionen kørt i højeste gear i Støvring hos Maskinfabrikken Esko, der aktuelt også er flyttet fra det mangeårige domicil i Aalborg.

Pladsen var blevet for trang, og fabrikken lå efterhånden godt klemt inde af stigende trafik. Det var også blevet sådan, at hver gang der skulle investeres i maskiner, var det nødvendigt at skaffe plads ved at sælge nogle af dem, der allerede stod i produktionen hos den nordjyske underleverandør. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det ærgrede direktør Søren Esko Nielsen, der i foråret havde gjort klar i Aalborg til at modtage en Okuma Multus U4000 Multitasking CNC-maskine til fem-akset bearbejdning via Flextek A/S:

”Også denne gang var det nødvendigt for os at frasælge gode velkørende maskiner for at skaffe plads. Det var vi egentlig kede af, for de var stadige meget nyttige for produktionen. Alt var gjort klar til at modtage den nye maskine i foråret, da vi pludselig fik muligheden for at købe os til et meget bedre domicil i Støvring,” siger Søren Esko Nielsen i det aktuelle Teknovation, og tilføjer:

”Vi havde allerede ledt i et par år efter større bygninger i Aalborg, hvor det var svært at finde det helt rigtige. Men det viste sig at ligge i Støvring, hvor vi har fået store regulære fabriksbygning er med god tilkørsel tæt på motorvejen. Købet blev gennemført hurtigst muligt, og Flextek leverede i stedet maskinen på vores nye adresse i august”.

Se hele artiklen i online-versionen ved at følge lænken her

peis


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik