Ved uddelingen af German Design Awards 2020 har Hoffmann Groups mærke Garant opnået seks produkter, der blev hædret for designkvalitet og funktionalitet i kategorien "Excellent Product Design – Workshop & Tools".
Der var hæder til hele seks Garant-produkter fra Hoffmann Group, da der blev uddelt German Design Awards 2020.
Det gælder værkstedsindretningsserien GridLine, systemboksene, den centriske skruestik Xtric, den netop lancerede pinol med digital trykvisning, vinkelnøgleholderen samt den digitale skydelære IP67 med dataudgang.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Om centreringsskruestikken Garant Xtric med bakkehurtigskiftesystem fremhæver juryen det moderne tekniske design, der "genspejler kravet til præcision, robusthed og innovation på en fornuftig måde". Bakkerne kan byttes og drejes med høj gentagelsesnøjagtighed i henhold til princippet "Click-&-Clamp" på få sekunder for at tilpasse opspændingsområdet. En forprægning af emnerne er derfor ikke nødvendig, anføres det videre.
Produkter af mærket Garant har med de seneste seks hædringer fået i alt 44 German Design Awards i de sidste tolv år.