Teknovation Logo
robot

 
  • Trepartsaftalen om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning skal gælde året ud og være med til at forebygge fyringer, efter udfasningen af lønkompensationsordningen. De nye muligheder giver medarbejdere større tryghed, blandt andet med højere dagpenge, og er med til at holde hånden under de virksomheder, der eksempelvis er ramt på grund af nedgang i eksporten som følge af corona.

Trepartsaftale til stor gavn for virksomhederne

Aftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om arbejdsfordeling gør virksomhederne i stand til at bibeholde en større del af sin arbejdsstyrke til bedre tider efter coronakrisen og er således til stor gavn, fremhæver viceadministrerende direktør i Dansk Industri, DI, Kim Graugaard.


Viceadministrerende direktør i Dansk Industri, DI, Kim Graugaard, konstaterer i forbindelse med søndagens nye aftale om arbejdsfordeling mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, at den danske model igen har gjort sit:

"Den danske model har igen vist sit værd. I fællesskab har parterne lavet en aftale, som vil redde mange danske arbejdspladser. Aftalen gælder for alle virksomheder og alle medarbejdere. Som lønkompensation gjorde det, vil den ny aftale være til stor gavn i virksomheder, som forventer en midlertidig nedgang i aktiviteterne," siger han.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Fordelen ved den ny aftale om arbejdsfordeling er, at den er mere fleksibel end de hidtidige arbejdsfordelingsaftaler. Den er for alle virksomheder, for alle medarbejdere, og den er lettere at administrere. Det er en aftale, som vil redde mange arbejdspladser i en kriseperiode, hvor mange virksomheder ikke vil kunne beskæftige alle medarbejdere på fuld tid."

Ordningen giver såldes virksomhederne mulighed for at fordele arbejdet, så medarbejdere kan fastholdes på arbejdspladserne, selv om de ikke kan beskæftiges på fuld tid. Medarbejderne vil modtage en forhøjet dagpengesats for de timer, som de ikke arbejder. Den nye aftale er et supplement til de hidtil gældende regler om arbejdsfordeling.

Nærmere bestemt har ordningen en løbetid på fire måneder, træder i kraft hurtigst muligt og vil indtil videre fungere til årets udgang. Dog er der mulighed for såkaldt ’glidende afvikling’, så virksomheder, der eksempelvis påbegynder ordningen i december 2020, kan fortsætte med ordningen ind i næste år. Parterne træder sammen i november 2020 med henblik på evaluering af ordningen og en afdækning af, om ordningen skal fortsætte ind i 2021.

"Det er overordentligt vigtige for virksomhederne, at der er mulighed for glidende afvikling og for i november at forlænge ordningen. Ingen ved hvordan corona-smitten udvikler sig. Vi håber, at pandemien forsvinder, men der er også risiko for, at smitten breder sig igen. Hvis ordningen stopper pludseligt ved årsskiftet, og virksomhederne stadig har brug for den, så kan tusinder af arbejdspladser være tabt og indsatsen for at redde dem være forgæves," lyder et videre fra Kim Graugaard, der tilføjer:

"Den ny ordning vil ikke forbruge lønmodtagernes dagpengeperiode. De arbejdsgivere, der ønsker at bruge muligheden for den nye arbejdsfordeling, finansierer dele af ordningen."

Med arbejdsfordeling kan der, ifølge Beskæftigelsesministeriet, deles det arbejde, der er mellem medarbejderne i stedet for at afskedige ansatte. Mens ansatte er hjemme, modtager de dagpenge. Som en del af aftalen vil den maksimale dagpengesats være forhøjet til 23.000 kroner pr. måned. Det er godt 20 procent over den normale maksimale dagpengesats. Forhøjelsen finansieres primært af et arbejdsgiverbidrag. I perioder, hvor man er hjemme på arbejdsfordeling, vil medarbejderne som følge af aftalen også kunne efteruddanne sig på dagpenge. Derudover vil ansatte i arbejdsfordeling ikke bruge af deres dagpengeret.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik