Teknovation Logo
robot

 
  • Horn-CEO Markus Horn understreger, at Metav 2022 er det rette sted at betjene kundesegmentet i den nordvestlige del af Tyskland, Benelux-landene samt Norden.

11. maj 2022, kl. 12:26 

Horn vægter Metav 2022

På trods af endnu et ryk af termin, grundet Covid-19-restriktioner, og udfordringer med at få adgang til de seneste CNC-maskiner, fortrinsvis på det spåntagende felt, så er det 21. til 24. juni blevet tid for Metav 2022, som vægtes hos værktøjsproducenten Paul Horn GmbH.


Tre messer med et adgangskort, lyder tilbuddet fra Messe Düsseldorf, den 21. til 24. juni.

Det er blevet den fælles termin for den 21. udgave af Metav, den 17. Wire og 15. Tube, som alle er flyttet fra april til juni, grundet forårets Covid-19-restriktioner i Tyskland.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Og selv om det ikke er optimalt, så er det i hvert fald muligt for de interesserede, at komme på messe i år, hvilket bliver første gang for alle tre messer siden 2018.

"For en præcisionsværktøjsproducent som Horn er det vigtigt at komme i kontakt fysisk med markedet igen. Og i det nordvesttyske er der ingen bedre måde at gøre det på, end ved at vise os frem på Metav 2022," understreger CEO Markus Horn, der også er repræsentant for de tyske producenters organisation for præcisionsværktøj under Verein Deutscher Maschinen- & Anlagsbauer, VDMA, såvel som formand for den europæiske præcisionsværktøjsproducentforening.

Ud over at møde de tyske hjemmemarkedskunder, så er Metav traditionelt også stedet for beslutningstagere i den spåntagende industri i Holland, Belgien, Luxembourg såvel som for de nordiske lande, understreger Markus Horn.

Horns produkter er i Danmark repræsenteret ved JR Tool, Vejle. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik