Teknovation Logo
robot

 
  • Næsten en tredjedel af de virksomheder, der hverken har klimamålsætninger eller er i gang med at udarbejde dem, svarer, at de mangler den nødvendige viden til at gøre det, konstaterer statusrapporten.

9. juni 2022, kl. 11:38 

Videnbarrierer for klimaneutral produktionsindustri i 2030

Skal den danske fremstillingsindustri nå ambitionen hos Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomhed om klimaneutralitet i 2030, må der findes løsninger på udfordringerne med manglende viden og ressourcer – især blandt MMV’erne - konstaterer aktuel statusrapport.


Industriens deltagelse i regeringens klimapartnerskaber, døbt 'Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomhed', KfP, har udarbejdet en statusrapport, der baserer sig på en årlig undersøgelse, som måler handlinger og udfordringer i den grønne omstilling blandt et repræsentativt udsnit af danske produktionsvirksomheder.

Her konstateres det blandt andet, at cirka 36 procent af produktionsvirksomhederne i dag har konkrete klimamål. For virksomhederne inden for reparation og installation af maskiner og udstyr er andelen dog kun cirka 9 procent, mens andelen er cirka 19 procent for virksomhederne inden for fremstilling af metalkomponenter.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


I 2030 er det KfP-ambitionen at Danmark får verdens første klimaneutrale produktionsindustri og skaber øget grøn eksport, vækst og beskæftigelse herhjemme.

Skal målet nås, skal der findes løsninger på udfordringerne med manglende viden og ressourcer i produktionsvirksomhederne – især blandt SMV’erne, konstaterer statusrapporten.

Med støtte fra Industriens Fond er projekt Klimaklar Produktionsvirksomhed derfor lanceret.

Det sigter på at mindske barriererne for danske produktionsvirksomheder, og er udviklet i tæt samarbejde med Dansk Industri (DI) og Industriens Fond med input fra KfP.

Konkret inkluderer det udviklingen af en digital platform, der inden udgangen af 2025 vil gøre det muligt for 12.500 danske produktionsvirksomheder at få hjælp til CO2-regnskab, reduktionstiltag og kommunikation.

Det vil medføre styrket konkurrenceevne for danske produktionsvirksomheder internationalt og dermed øget grøn eksport, vækst og beskæftigelse i Danmark, konstateres det.

Den samlede rapport kan læses her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik