22. juni 2022, kl. 16:01
Randers Gears A/S har netop fået installeret et fem-akset DMG MORI DuoBlock CNC-bearbejdningscenter, meddeler virksomheden.
Den fem-aksede maskine i det stabile DuoBlock-design byder på gedigen ydelse med 288 Newtonmeter på spindlen og en bearbejdningsnøjagtighed på ned til 4 my-meter, såvel som høj dynamik gennem en fremføringshastighed med op til 60.000 meter/minuttet, fremhæver Randers Gears A/S.
På materialesiden kan tandhjulsspecialisterne med fordel anvende maskinen til de typiske opgaver i hårde materialer, som anvendes inden for gearproduktion.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Dertil muliggør maskinen, der er af den fjerde generation af DuoBlock-modellen, overholdelse af de højeste krav til overfladekvalitet, konstateres det.