Teknovation Logo
robot

 
  • BIRN har henter tilknyttet Mogens Eis som COO. Han er udset til at materialisere koncernstrategien med særligt optimering af produktion samt sikkerhed på støberiet i fokus.

27. januar 2023, kl. 09:58 

BIRN henter COO fra vindmølleindustrien

BIRN i Holstebro henter Mogens Eis ind som Chief Operating Office, COO. Med sine godt 18 års erfaring fra vindmølleindustrien skal han være med til at materialisere koncernstrategien med særligt optimering af produktion samt sikkerhed på støberiet i fokus.  


Mogens Eis, 45 år, er i forlængelse af årsskiftet tiltrådt stillingen som COO hos BIRN i Holstebro, hvor han har fået ansvaret for udvikling af produktionen bestående af godt 300 medarbejdere og med sikkerhed i særligt fokus.

Med sig i bagagen har Mogens Eis godt 18 års erfaring fra vindmølleindustrien, herunder hos Vestas og senest Siemens Gamesa. Koncerndirektør Claus Beier glæder sig over ansættelsen og ser frem til at kunne trække på Mogens Eis’ erfaring:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Vindmølleindustrien er kendt for sin store produktivitet og høje standarder inden for sikkerhed på arbejdspladsen, ligesom vi har her hos BIRN. Derfor bliver det spændende nu at få et sæt friske øjne til blandt andet at kigge vores støbeproduktion efter i sømmene med henblik på optimering," siger Claus Beier.

Mogens Eis har også erfaring med blandt andet strategiarbejde og logistik. Den erfaring ser han frem til at kunne trække på, når han og resten af BIRN nu tager hul på arbejdet med den nye koncernstrategi, der blev lanceret for nyligt:

"BIRN er en spændende virksomhed, som befinder sig i en rivende udvikling – en udvikling, som jeg ser frem til at være en del af. Som det første har jeg haft fokus på at skabe et stærkt team i og omkring produktionen, hvor alle medarbejdere trækker på samme hammel, føler sig involveret og tager ansvar," siger hovedpersonen selv og tilføjer, at han løbende vil have kontakt med BIRN Group’s øvrige datterselskaber:

"Koncernen består jo af flere virksomheder, der hver især er specialister på deres felt. Det bliver derfor utrolig spændende at få indblik i, hvordan vi hver især opererer vores produktion med henblik på at lære af hinanden og drage nytte af potentielle synergier," fastslår Mogens Eis. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik