Teknovation Logo
robot

 
  • Coromants hjørne- og planfræseløsning CoroMill MS600 anbefales også til planfræsning og ramping, fremhæver producenten.

Teknovation nr. 3/2024

Hjørne- og planfræsning med CoroMill MS600

Med introduktionen af CoroMill MS600 tilføjer Coromant hjørne- og planfræseværktøj til blandt andet 90 graders hjørnefræsning i stål og støbejern såvel som til andre områder.


Coromants Global Product Application Specialist Jocelyn Lanaro introducerer CoroMill MS60 med ordenen:

"En universal hjørne- og planfræsningsløsning med to geometrier, der primært er designet til skrub- til semi-sletbearbejdning af stål og støbejern, og ud over disse to applikationsområder kan den også bruges til Iso M og Iso S," fortæller Jocelyn Lanaro, og fortsætter: 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Det er således muligt at bearbejde batches med flere forskellige materialer, blandt andet rustfrit stål og nikkelbaserede legeringer, uden at skifte skær".

Der er tale om et såkaldt flerskærskoncept, der har et positivt skæreforløb og dermed lave skærekræfter, som sikrer mere vibrationsfri bearbejdning samt højere omkostningseffektivitet pr. skærkant:

"CoroMill MS60 er en virkelig alsidig løsning til alt lige fra generelle fræseoperationer til kantfræsning, sporfræsning, spiralramping og planfræsning. Det er normalt førstevalget i de tidlige faser af universelle fræseoperationer, hvor værktøjet bruges til skrub- til semi-sletbearbejdningstrinnene, hvorefter særligt applikationstilpassede løsninger overtager sletbearbejdningen," siger Jocelyn Lanaro, og fortsætter:

"De direkte pressede skær med seks skærkanter er fremstillet med en flerakset presseteknologi, det gør det muligt at forene et blødt skæreforløb og ramping-funktionen i ét og samme skær, og det gør produktet endnu mere alsidigt".

CoroMill MS60 har fire forskellige diametre både med metriske mål mellem 50 og 100 millimeter. 

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik