Teknovation Logo
robot

 
  • 2023 har været et godt eksportår for tyske værktøjsmaskier, konstaterer VDW-direktør, dr. Markus Heering.

19. marts 2024, kl. 11:48 

Tyske maskinproducenter havde godt 2023

De tyske værktøjsmaskinfabrikanter i Verien Deutscher Werkzeugsmaschinenfabriken, VDW, rundede godt og vel 9,5 milliarder euro i eksportomsætning i 2023, hvilket er cirka 9 procent over 2022, viser aktuel VDW-opgørelse.


Kina er fortsat det største eksportmarked for tyske CNC-maskiner, men en markant fremgang i eksporten til USA, der i 2023 blev øget med 19 procent, har gjort USA til tyskernes næstvigtigste marked, med en andel på 15 procent.

Det viser en aktuel opgørelse af eksporten fra VDW-medlemsskaren i 2023, der rundede 9,5 milliarder euro - svarende til næsten 71 milliarder kroner.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Og det er samtidig en positiv udvikling for Nordamerika, som tegner til at fortsætte væksten i 2024, fremhæver VDW-direktør, dr. Markus Heering, der især påpeger en stigende efterspørgsel på de tyske CNC-maskiner fra den nordamerikanske automobilindustri.

Samtidig har NAFTA-områdets sydligste område; Mexico, også for alvor vist stigende tegn i det forgangne år, og ligesom i USA tegner der sig også en lys tendens for i år og videre frem til og med 2027, ligeledes anført af de automotive industrier, mens Sydamerika i 2023 viser en tilbagegang på cirka 7 procent, oplyses det.

Kina er, som allerede nævnt, Tysklands vigtigste eksportmarked, og aftager cirka 17 procent af den samlede eksport, men her er konjunkturerne ikke så lyse som i det nordamerikanske, når det gælder 2024 og videre frem, anfører Markus Heering, der til gengæld kan glæde sig over fremgang i eksporten til Indien, og her venter yderligere fremgang i 2024.

Det samlede Europa, uden for Tyskland, er aftagere af cirka halvdelen af alle eksporterede CNC-maskiner i 2023, og udviste et plus på cirka 6 procent, når man sammenligner med 2022-tallene, anført af lande som Italien og Schweiz.

Samlet udgør eksporten 70 procent af den tyske værktøjsmaskinfremstilling, så trods et vigende hjemmemarked er 2023 altså et større år for VDW-medlemmerne, end det var gældende i 2022, noterer Markus Heering, i forbindelse med offentliggørelsen af 2023-tallene.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik