16. april 2024, kl. 07:22
Danske Cimco A/S's forskningsteam inden for simulering har udviklet en avanceret GPU-accelereret forbedringsalgoritme målrettet featuren Stock Simulation. Implementeringen forventes at løfte softwarens simuleringer til et hidtil uset niveau af nøjagtighed og realisme, fremhæves det.
En algoritme, der hører til Cimco Machine Simulation-softwaren, skal nu forbedre de aktuelle processer ved at tilføre større intelligens og en dybere forståelse af både værktøjsprofiler og værktøjsbaner, fremhæves det.
Hvor softwarens nuværende "Finish Edges"-efterbehandlingsteknik i dag håndterer de fleste scenarier tilstrækkeligt, fungerer den udelukkende ved 3D-mesh, hvilket begrænser potentialet.
Ifølge Cimco A/S, virker de foreløbige resultater for den nye forbedrende algoritme lovende.
Først og fremmest er det nu muligt at simulere et skærende værktøjs præcise konturer. Det vil sige, at bue-konturer uanset om de er komplekse eller enkle nu er tilgængelige uden at gå på kompromis.
Endvidere fremhæver producenten, at simulering af fem-aksede værktøjsbaner nu også understøtter mere virkelighedsnære retningsskift.
Overordnet betyder det, at der præsenteres en mere nøjagtige overflade i forhold til den programmerede bearbejdning, påpeges det.
I de kommende uger og måneder vil en algoritmen, ifølge Cimco A/S, gøre det muligt at byde inden med yderligere forbedringer.
Her fremhæves eksempelvis måling af reelle overfladenormaler og forfining af skærekanter bedre og hurtigere end den nuværende algoritme.
En overordnet fordel med de forskellige tiltag er brugernes mulighed for nu at indstille kvaliteten af Stock-simuleringen i form af en maksimal tolerance snarere end en vilkårlig lav-høj indstilling, som er tilfældet i øjeblikket.
De nævnte markante forbedringer repræsenterer endvidere blot den indledende fase af en mere omfattende implementering af algoritmen, der samlet set vil tage simuleringskvaliteten til nye højder, konstateres det.
Cimco er i disse uger med i forbindelse med først DMi Skills i Roskilde i foribndelse med industriteknikerlærlingenes konkurrencer, den 18. til 20. april, og siden igen ved MM30 hos Masentia A/S i Odense, den 30. april til 2. maj.