Teknovation Logo
robot

 
  • Det seneste Okuma Multitaskingcenter, Multus U3000, vises som en af tre CNC-maskiner med producentens seneste OSP-P500 CNC-styring ved åbent hus-arrangementet onsdag og torsdag i Hedensted.

23. april 2024, kl. 15:54 

Okuma-maskiner med OSP-P500-styring i fokus

Onsdag og torsdag gælder det "Spåntagning & Maskindemonstration" i Flextek A/S' showroom, som maskinforhandleren holder sammen med Hoffmann Group. Blandt CNC-maskinerne er der demonstrationer på hele tre af de seneste fra Okuma, som vises med OSP-P500 CNC-styringen.


De sidste forberedelser er ved at være tilendebragt hos Flextek forud for åbent hus-eventet "Spåntagning & Maskindemonstration" i showroomet i Hedensted den 24. og 25. april.

Det gælder blandt andet finpudsningen af et Multitaskingcenter fra Okuma, det seneste U3000-IISV1500, som anvendes ved arrangementet, hvor maskinforhandleren sammen med Hoffmann Group vil demonstrere stadig mere effektiv spåntagning.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Den seneste CNC-styring, som nu er udbredt i Okuma-programmet, vises også under demonstrationer på yderligere to maskiner fra den japanske producent, henholdsvis et fem-akset Genos 560V-5AX-fræsecenter og en CNC-drejebænk model LB3000EXIII.

Fra Okuma vil der desuden være demonstrationer på et Genos M560V-fræsecenter ligesom der vil mulighed for at høre nærmere om de øvrige maskinagenturer i programmet hos Flextek, herunder ikke mindst ligeledes japanske Star CNC-langdrejere og taiwanesiske YCM's CNC-drejebænke og -bearbejdningscentre med mere.

Der er onsdag den 24. april klokken 13 til 16 iøvrigt også mulighed for at deltage i afskedsreceptionen for Area Sales Manager Ole Midtgaard.

Det er gratis at deltage, men man skal forhåndstilmelde sig. Tilmelding kan ske ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik