Teknovation Logo
robot

 
  • Direktør Michael Almeborg (t.v.) ved firmaet Ole Almeborgs TruLaser Tube 5000-rørlaserskæremaskine.

12. november 2019, kl. 14:52 

Første rørlaserskærer på Bornholm

Firmaet Ole Almeborg i Hasle har valgt at investere i Bornholms første Trumpf-rørlaserskæremaskine, en TruLaser Tube 5000, som AVN Pladeteknik netop har installeret.


Nytænkning skal bidrage til vækst, mener direktør Michael Almeborg fra det kendte bornholmske firma Ole Almeborg A/S, der har stor erfaring inden for produktion af transportmateriel herunder stablere, pallevogne, højtløftende pallevogne og transportvogne i materialerne stål, rustfrit stål og sort stål.

Michael Almeborg har aktuelt valgt at investere i Bornholms første Trumpf-rørlaserskæremaskine, en model TruLaser Tube 5000, som AVN Pladeteknik A/S har stået for installation og igangsætning af.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Med en investering i rørlaserskæremaskine, kan virksomheden nu varetage mange af processerne in-house, og dermed hjemtage arbejde, som hidtil har været købt hos underleverandører, hvorved man bliver i stand til at tilbyde sine kunder hurtigere gennemløbstider - fra ordren er afgivet til det færdige resultat er afleveret.

Trumpfs rørlaserskæremaskine kan håndtere både rør og profiler op til 150 gange 150 millimeter, hvilket giver virksomheden en vigtig fleksibilitet, og gør firmaet i stand til at varetage flere og mere komplekse opgaver for kunderne, understreger Michael Almeborg.

Rørlaserskæremaskinen TruLaser Tube 5000 byder blandt andet på funktionen RapidCut, hvilket ventes at ”booste” produktiviteten yderligere med 15 procent, ligesom RapidCut-teknologien er en hjælp til operatørerne, da den intuitivt vejleder operatørerne til de rette parametre, for den fiberlaserskæring, der skal udføres, og dermed opnås den mest optimale skæring og udnyttelse af maskinen, understreger salgskonsulent Jan Nielsen fra AVN Pladeteknik.

Michael Almeborg fortæller, at man med maskinen kan fremstille selv mindre konturer i tyndvæggede rør. Og virksomheden har også købt maskinen med optionen gevind-unit, som er en feature, der gør at man kan lave gevind i rørene, oplyser Michael Almeborg.

Han finder det vigtigt, at virksomheden investerer i ny teknologi og de seneste muligheder. Det kommer firmaets kunder til gavn, og i et højintensivt konkurrencepræget marked, bliver man nødt til at tage springet, selv om investeringen er høj og man ikke kan spå om fremtiden, fastslår han.

Firmaet kører nu med en belægningsprocent på 35 procent på maskinen, hvilket selvfølgelig kunne være bedre, men Michael Almeborg er fuldt overbevist om, at belægningsprocenten nok skal komme højere op. Processerne er blevet trimmet og rørlaserskæremaskinen har betydet, at virksomheden har fået frigivet kapacitet til nytænkning og produktudvikling.

Tænker man ikke sådan, men bare læner sig tilbage og fortsætter, som man altid har gjort, og håber på det bedste, så får man det svært, vurderer Ole Almeborg-direktøren, og oplyser, at man også var”First Mover” tilbage i 2000, da firmaet investerede i Bornholms første Trumpf-pladelaseskærer. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik