Teknovation Logo
robot

 
  • Produktchef Arne Stubberup, Tibnor Danmark (t.v.), og salgschef Claus Haug, SSAB Danmark (t.h.), ved markeringen af at Tibnor nu er SSAB Laser Partner i Danmark.

15. september 2020, kl. 16:24 

Tibnor er SSAB Laser Partner i Danmark

Tibnor Danmark A/S er nu officielt SSAB Laser Partner, og står dermed for SSAB Laser-pladen.


"Vi er særdeles tilfredse med at SSAB har valgt os til partner, det giver en rigtig god følelse, at vi er med til at tilbyde kunderne et så unikt kvalitetsprodukt," siger produktchef Arne Stubberup, Tibnor Danmark, i forbindelse med udnævnelsen til SSAB Laser Partner.

Han fremhæver videre, at SSAB Laser er pladen med markedets bedste garantier, der blandt andet anbefales til automatiseret produktion for komplicerede udskæringer og buk, som skal være ens hver gang. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det kommer også til udtryk i kortere gennemløbstid samt færre produktionstop, som kan ses på efterkalkulationen, som oftest bliver optimeret i forhold til brugen af alternative produkter, påpeger han videre.

"Det er få udvalgte virksomheder, som får denne mulighed for blive SSAB Laser Partner, pt. er der således blot 25 SSAB Laser-partnere i Europa, da SSAB stiller store krav til partnerne, i forhold til lagersortiment og produktuddannelse, forud for udnævnelserne, siger salgschef Claus Haug, SSAB Danmark.

Tibnor Danmarks produktsortiment leveres fra det store lager i Taulov, med dag-til-dag-levering, til kunder i hele Danmark.

"At vi er blevet SSAB Laser Partner er i den forbindelse en stor fordel for vores kunder," fastslår Arne Stubberup.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik