Teknovation Logo
robot

 
  • For at følge med udviklingen inden for faget og derved efterspørgslen efter dygtige faguddannede plastmagere, er det vigtigt, at vi fanger de unges opmærksomhed og er fælles om at løfte opgaven., fremhæver Jo Dietrich.

4. december 2019, kl. 15:38 

Akut behov for lærlingepladser til plastmageruddannelsen

Der er ganske få tilmeldinger til plastmageruddannelsens grundforløb på Den jydske Haandværkerskole med opstart til januar, hvilket skaber bekymringer hos brancheorganisationen Plastindustrien.


På Den jydske Haandværkerskole i Hadsten er der i skrivende stund kun tilmeldt ganske få elever til GF 2 til plastmageruddannelsen, der begynder til januar, konstaterer Plastidustrien.

Så hvis nogle branchevirksomheder overvejer at ansætte en plastmagerlærling, så er det om at slå til nu, understreger brancheorganisationen, og påpeger, at der er utrolig mange fordele ved aktivt at slå en ledig lærlingestilling op.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det giver både en virksomhed større synlighed, og sætter fokus på et spændende fag. Når en stilling slås op, kommer der også flere kandidater at vælge imellem, påpeges det, hvilket øger muligheden for at finde den helt rigtige lærling.

"Plastindustrien står til rådighed for din virksomhed, hvis du gerne vil ud over stepperne med et jobopslag. Du kan sende det direkte til os, og vi sørger for, at det bliver delt vidt og bredt og du når ud til mange potentielle ansøgere," siger uddannelseskonsulent i Plastindustrien, Jo Dietrich.

Plastindustriens kampagne Blivplastmager.dk består af en kampagnehjemmeside og en Facebook-side. Her deles jobopslag og annoncering om plastmageruddannelsen. Der er fokus på flere målgrupper i opslagene – både forældre, der har indflydelse på deres børns uddannelsesvalg, og de unge selv.

Den Jyske Håndværkerskole har også god mulighed for at profilere virksomheder og deres ønske om en lærling over for de elever, der er på skolen i løbet af internship-uger i løbet af året. Interhship-eleverne bor på skolen i nogle dage for at opleve miljøet og blive klogere på plastmageruddannelsen.

Skolen har også kontakt til et stort netværk af UU-vejledere, der har kendskab til ledige unge, der overvejer uddannelse. Det går også at få hjælp fra skolen til selve formuleringen af at jobopslag, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik