Teknovation Logo
robot

 
  • "I 2019 inviterede vi også danske deltagere til at kigge forbi vores reception, hvor de fik mulighed for at hvile benene og dele deres messeoplevelser. Det var et arrangement, som mange af vores medlemmer og andre plastinteresserede var glade for. Derfor gentager vi succesen i år," udtaler Plastindustriens direktør, Thomas Drustrup.

9. august 2022, kl. 07:08 

Gratis netværks- og inspirationsarrangement i Düsseldorf

Plastindustrien inviterer 24. oktober traditionen tro til netværks- og inspirationsarrangement under K-messen i Düsseldorf. Denne gang inkluderer eventet et seminar med den tyske søsterorganisation, kunststoffland Nordrhein-Westfalen


K-messen i Düsseldorf foregår i perioden 19. til 26. oktober, og arrangørerne forventer at være tilbage på et niveau som før pandemien, fremhæver Plastindustrien.

Det vil sige, at de regner med at omkring en kvart million besøgende lægger vejen forbi arrangementet.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Blandt disse er mange danske gæster og udstillere.

En delegation fra Plastindustriens sekretariat tager igen i år turen til Tyskland for at møde medlemmer og for at suge ny viden til sig.

Og som tidligere år er brancheorganisationen igen vært ved et par arrangementer i forbindelse med messen.

De finder sted mandag den 24. oktober i tidsrummet 12.30-17.00 i Room 14 (CCD South).

I tidsrummet 12.30 – 14.00 har Plastindustrien eksempelvis sammen med den tyske søsterorganisation, kunststoffland Nordrhein-Westfalen, tilrettelagt et netværksmøde med repræsentanter fra det tyske forsknings- og udviklingsmiljø.

Her kan interesserede danske virksomheder deltage og høre om mulighederne for samarbejde med tyske vidensinstitutioner om plasttekniske projekter.

Der er, ifølge Plastindustrien, allerde talrige eksempler på virksomheder, som benytter tyske plastkompetencer til at fremme deres konkurrencedygtighed, og på mødet orienterer Fraunhofer, University of Duisburg og Aarchen Universitet om hvilke muligheder, der findes.

I tidsrummet 14.00 til 17.00 er den danske brancheorganisation som sædvanlig vært ved en generel inspirations- og netværksreception for danske udstillere og gæster på messen.

Det er et pusterum, hvor messedeltagene kan træffe andre danske gæster og høre om deres messeerfaringer over et let netværksbuffet.

Andre nationaliteter er selvfølgelig også velkomne, konstateres det.
 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik