Teknovation Logo
robot

 
  • "Jeg er glad for, at jeg kan være med til at sikre plastbranchen og danske produktionsvirksomheder en stemme i forretningsudvalget. Det er afgørende, at DI’s holdninger er markante og matcher vores medlemmers ønsker og behov – ikke mindst vores mange små- og mellemstore medlemsvirksomheder," siger Søren Ulstrup.

3. oktober 2022, kl. 11:44 

Søren Ulstrup valgt til DI’s forretningsudvalg

Ved DI’s generalforsamling blev Plastindustriens bestyrelsesformand, Søren Ulstrup, genvalgt til DI’s forretningsudvalg. Og han vil skubbe på for at sikre plastbranchen en markant politisk stemme i DI, fremhæver Plastindustrien.


Bedre rammevilkår, mindre bureaukrati og grøn omstilling står også højt på dagsordenen, fremhæver Søren Ulstrup.

"En af mine store kæpheste er mindre politisk bureaukrati, som gør det meget vanskeligt for særligt små og mellemstore virksomheder at holde hovedet over vande. Jeg skubber derfor på for bedre rammevilkår for produktionsvirksomheder, hvilket også indebærer en sænkning af skatter og afgifter, siger han, og fortsætter:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Sidst men ikke mindst har jeg fokus på den grønne omstilling, som plastbranchen spiller en stor og afgørende rolle i."

Forretningsudvalget består af op til 16 DI-medlemmer, herunder DI’s formandskab.

Udvalget mødes otte til ti gange årligt, hvor de drøfter DI’s politiske mandater og indstiller DI’s budget og regnskab til godkendelse i hovedbestyrelsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik