Teknovation Logo
robot

 
  • Professor Lars Birkedal er aktuelt blevet hædret med en ERC Advanced Grant-bevilling. (Foto: Søren Kjeldgaard)

30. marts 2023, kl. 15:16 

ERC Advanced Grant til professor Lars Birkedal

Professor og Villum Investigator Lars Birkedal, som er blevet tildelt det prestigefyldte ERC Advanced Grant til sit forskningsprojektet Compositional Higher-Order Reasoning about Distributed Systems, CHORDS, og den tilhørende bevilling på 2,5 millioner euro.


Softwaresystemer er kritiske for det moderne samfunds infrastruktur, men softwarefejl og sikkerhedsbrud udgør enorme omkostninger og risici. Den traditionelle metode til at teste softwaresystemer er utilstrækkelig i forhold til at garantere, der ikke vil opstå fejl og sikkerhedsbrud, da ikke alle udførelsesveje er dækket af testen. Dette gælder især for concurrent og distribuerede systemer, hvor der simpelthen er for mange eksekveringsstier at teste.

CHORDS-projektet vil forske i og udvikle nye teorier, programlogikker og metoder til matematisk ræsonnementer omkring implementeringer af distribuerede systemer, og vil dermed lægge grundlaget for værktøjer, der vil hjælpe programmører med at lave mere korrekte og sikre distribuerede systemer.

Lars Birkedal er en af ​​de førende eksperter inden for programmeringssprog, semantik og logik. Hans arbejde har haft en betydelig indflydelse på feltet, og han har modtaget mange forskningsbevillinger og priser, herunder Eliteforsk prisen (2015) og ACM SIGPLAN Robin Milner Young Researcher Award (2013). CHORDS-projektet er et ambitiøst og innovativt projekt, der vil bygge videre på Birkedals nuværende forskning i programverifikation til moderne softwaresystemer. Bevillingen ses som et bevis på Lars Birkedals talent og ekspertise ERC Advanced Grant-bevillingen er på op til 2,5 millioner euro, som giver forskerene mulighed for at arbejde med banebrydende forskningsprojekter.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik