Teknovation Logo
robot

 
  • ZBC-udviklingskonsulent Peter Bruus (t.v.) glæder sig over at være med i Industrie 4.0-projektet.

20. november 2019, kl. 14:02 

Industrie 4.0-undervisning hos ZBC

Uddannelsesinstitutionen ZBC er kommet med i et EU-projekt, hvor en række europæiske skoler skal samarbejde om at udvikle undervisningsforløb i Industrie 4.0.


Som den eneste danske uddannelsesinstitutionen er den sjællandske ervhervsskole ZBC kommet med i et stort EU-projekt, der skal løfte undervisningen inden for Industrie 4.0 på blandt andet automatiktekniker-uddannelsen. Mere specifikt er formålet, at uddannelsesinstitutionerne bliver bedre til at udnytte de mange muligheder, som den fjerde industrielle revolution har åbnet for.

"Vi er meget glade og stolte over, at vi er kommet med i et så stort projekt, hvor vi på europæisk plan kan være med til at sikre et højt fagligt niveau på uddannelserne, og at eleverne bliver klar til at arbejde med de nyeste teknologier," siger udviklingskonsulent Peter Bruus fra ZBC, der er tovholder på projektet.

EU bidrager med i alt 3,5 millioner kroner, som fordeles på ni forskellige europæiske skoler. På ZBC er første skridt at få flere virksomheder med i projektet. Uddannelsesinstitutionen er allerede i kontakt med flere interesserede firmaer, men vil også gerne høre fra andre, der har lyst til at være med i processen.

"Vi vil rigtig gerne høre, hvad erhvervslivet mener, at eleverne skal være eksperter på, og derfor er samarbejdet med virksomheder en vigtig del af projektet. For den teknologiske udvikling går så stærkt nu, at erhvervsliv og skoler skal stå sammen, for at vi kan lykkes til fulde med projektet," lyder opfordringen fra Peter Bruus.

Projektet løber frem til 2022. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik