Teknovation Logo
robot

 
  • Kampen mod klimaforandringerne skal ikke ske på bekostning af den danske velstand. Klima er en investeringsdagsorden, og hvis resten af verden skal flyttes, skal Danark gøre det samtidig med, at der er økonomisk vækst, som bygger på en stærk konkurrenceevne, fremhæver DI, der i organisationens egen 2030-plan afsætter 16 milliarder. kroner til grøn omstilling, 12 milliarder kroner til investeringer i fremtiden, 26 milliarder kroner. til mere konkurrencedygtige virksomheder og 36 milliarder kroner til offentlig velfærd.

9. december 2019, kl. 10:07 

DI: Dansk klimalov skriver historie

Med den nyligt indgåede klimalov får politikere, erhvervsliv og borgere i Danmark en rettesnor for klar og ambitiøs handling, der skaber sikkerhed om fremtidens klimapolitik, fremhæver DI.  


Med et mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 har et bredt flertal i Folketinget sat en klar og ambitiøs retning, og det er godt, at der nu er skabt sikkerhed om fremtidens klimapolitik, fremhæver DI i forbindelse med den i weekenden indgåede aftale om en klimalov.

Ifølge direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, så er det "uden overdrivelse, en historisk dag," udtaler han, og påpeger, at klimaloven er det reelle startskud på den indsats, der nu skal i gang, og hvor virksomhederne er klar til at gå forrest og vise klimalederskab, der kan inspirere resten af verden.

Sammen har forligspartierne skrevet i loven, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030 målt i forhold til 1990, og at det endelige mål er klimaneutralitet i 2050. Dermed bliver regeringen pålagt en handlepligt, hvis der er udsigt til, at man ikke når målene, og i de kommende handlingsplaner skal der være delmål for 2025, som skal hjælpe til at sikre fremdrift.

"Det er godt politisk håndværk af forligspartierne. Det er nødvendigt, at der er en vis fleksibilitet, så vi kan tilpasse klimaindsatsen samtidig med, at teknologierne udvikler sig, bliver billigere og vi bliver klogere. Det afgørende for klimaindsatsen er, at vi når målene," siger DI-direktøren, og fortsætter:

"Når vi laver en indsats herhjemme, har det selvfølgelig også effekt mange andre steder. Det er godt, at politikerne har blik for det og har skrevet det ind i klimaloven. Virksomheder tænker internationalt og har løsninger inden for energieffektivisering, vedvarende energi og klimaeffektiv produktion. Deres markeder er størst udenfor Danmark, og selvfølgelig skal den danske indsats stå på skuldrende af det, der sker udenfor Danmark."

Endelig fremhæver DI, det vil kræve en indsats af alle dele af det danske samfund, hvis målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 skal nås. Men det skal ske samtidig med, at den økonomisk vækst og udvikling sikres, hvilket står direkte i aftaleteksten. Dermed skal der ske en omstilling og ikke en afvikling af erhvervslivet, konstaterer erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik