Teknovation Logo
robot

 
  • Sikker rotation af energi, data og medie og uden afbrydelser, under ekstremt trange forhold med de seneste tilføjne kompakte dimensioner på twisterband HD. (Foto: Igus GmbH)

27. januar 2020, kl. 07:28 

Kompakt twisterband HD-løsning

Igus har udviklet twisterband HD så kabler og slanger kan føres sikkert og stabilt selv under roterende bevægelser. Letvægtsenergikæden er stabil, nem at fylde og kan endda håndtere rotationshastigheder på op til 180 grader i sekundet. Den roterer om sin egen akse. Igus tilføjer nu to yderligere dimensioner til twisterband HD-produktsortimentet, særligt konstrueret til trange installationsforhold.


Kompakte og driftssikre løsninger er specielt påkrævet, hvor der er trange installationsforhold som i værktøjsmaskiner, og tyske Igus GmbH har derfor tilføjet yderligere to dimensioner til twisterband HD-serien.

Med twisterband er der adgang til rotationsbevægelser op til 7.000 grader horisontalt og 3.000 grader vertikalt på de mest trange steder, selv ved hastigheder på op til 180 grader i sekundet. Der kan derfor skiftes fra slæberinge i tilfælde af begrænset rotationsvinkel. Forskellige medieledninger samt buskabler eller endda væsker kan føres i et enkelt system. Den kompakte indre højde i de nye dimensioner er 11 og 18 millimeter. 

Igus´ twisterband HD er tyndt, let og ligger tæt omkring sin egen rotationsakse. Energikæden består af individuelle kædeled der kan tilsluttes indbyrdes efter et pin-og-krog-princip. Det medfører en defineret bøjningsradius og sikrer en højere stabilitet.

Energiforsyningsløsningen er fremstillet af vedligeholdelsesfri tribo-polymerer med indlagt glasfiberforstærket materiale.

Den robuste energikæde har demonstreret sin lange levetid i Igus´ eget 3.800 kvadratmeter testlaboratorium ved hovedsædet i Køln. Sammen med Chainflex-kabler, der er udviklet til bevægelser, opnår twisterband en længere levetid i tests.

Med den modulære opbygning, kan energiforsyningssystemet forlænges eller afkortes efter behov. Kablerne kan nemt indsættes i føringssystemet og kan udskiftes eller forlænges på ethvert tidspunkt, som en yderligere fordel frem for slæberinge. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik