30. marts 2023, kl. 15:02
For år tilbage indlemmede ECM Industries A/S plastmaskinaktiviteterne i CPM Continator, og nu suppleres maskinbygningen med forhandlingen af tyske Dr. Boys plastsprøjtestøbemaskiner.
Gennem de senere år har ECM Industries været igennem en større transformation, hvor særligt plastbranchen har været et nøgleparameter. Ikke mindst efter opkøbet af Continator Plastic Machinery, CPM, tilbage i 2018.
Danske CPM’s produkter, herunder Color Exact-doseringsudstyr og virksomhedens indløbskværne får nu tilført synerg med tilføjelsen af forhandlingen af plastsprøjtestøbemaskiner fra tyske Dr. Boy GmbH & Co.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Med forhandlingen af de tyske sprøjtestøbemaskiner står virksomheden nu stærkere rustet som leverandør til den danske plastindustri. Dr. Boy har gennem adskillige år været repræsenteret i Danmark, og CPM Continator-teamet ser frem til at have programmet med helt ned til 6 tons lukketryk med i porteføljen, der således vil omfatte maskiner i spændet fra 6 til 125 tons i 16 forskellige modeller, omfattende både horisontale og vertikale løsninger, fremhæves det.
Sideløbende med forberedelsen af salgsteamet har ECM Industries aktuelt også uddannet egne servicetekniker, der fremadrettet vil være behjælpelige med installation, montage og service af såvel gamle som kommende maskiner, understreges det.
Med tilføjelsen af Dr. Boy omfatter produktprogrammet nu et set-up med både sprøjtestøbemaskine og tilhørende periferiudstyr til plastindustrien.