Teknovation Logo






 

Producent- og importprisindeks stiger fortsat

  • Fra januar til februar er specielt producentprisindekset øget, trukket op af industri og energiforsyning. (Kilde: www.statistikbanken.dk/pris4321)

17. marts 2025, kl. 09:19 

Producentprisindeks for varer steg i februar med 14,4 procent i forhold til samme måned sidste år, viser aktuelle tal fra Danmarks Statistik. Stigningen er hovedsageligt drevet af stigninger i industri og energiforsyning på henholdsvis 10,9 og hele 72,1 procent.


Det samlede producentprisindeks for varer er i februar steget med 0,9 procent i forhold til forrige måned, viser Danmarks Statistiks producent- og importprisindeks for varer for februar. For det samlede producentprisindeks er det en stigning i energiforsyning på 11,9 procent, der trækker indekset op. Sammen ligner man med for et år siden, så er stigningen i energiforsyning hele 72,1 procent.

Råstofindvindings-indekset trækker ned med et fald på 8,2 procent på årsbasis.

De danskproducerede varer til eksport trækker op med en stigning på 15,8 procent, mens priserne på danskproducerede varer til hjemmemarkedet er steget med 11,2 procent, over det seneste år.

Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 1,9 procent. Stigningen er her hovedsageligt drevet af stigninger i industri og energiforsyning på henholdsvis 1,1 og 59,3 procent. Derimod trækker råstofindvindingsindekset ned med fald på 3,9 procent.

Disse tre hovedgrupper udgør henholdsvis 91,5, 2,7 og 5,8 procent af det samlede importprisindeks.

Importprisindeks for varer er i februar steget med 1,1 procent i forhold til forrige måned. Det skyldes stigninger i energiforsyning og industri på henholdsvis 24,7 og 0,7 procent. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik